Julen slutter egentlig først 6. januar – altså med Helligtrekongerdag, men de fleste er jo allerede startet på arbejde og i gang med øvrige daglige gøremål efter juleferien, ligesom udsalget er i fuld gang.
Tidligere tiders ro og hvile frem til 6. januar kan vores moderne levemåde ikke vente på, men ikke desto mindre slutter julen egentlig først med Helligtrekonger.

En del beholder derfor også juletræet og tænder det en sidste gang Helligtrekongeraften. Enkelte tænder ligefrem et af de specielle Helligtrekongerslys – nu til dags dog uden krudt.
Et Helligtrekongerslys er et specielt hvidt tregrenet stearinlys, der i gamle dage var forsynet med en smule krudt, der sagde bang, når lyset næsten var brændt ud. Når det lille knald lød, vidste alle at julen officielt var forbi.

Højtiden helligtrekonger 6. januar markerer, at de tre vise mænd - som den kristne tradition senere gjorde til konger og kaldte Balthazar, Melchior og Caspar - endelig fandt frem til Jesusbarnet, som de gav guld, røgelse og myrra skær, som der står i julesalmen "Et barn er født i Betlehem", og som man kan læse om i Matthæusevangeliet.

Tidligere kaldte man i øvrigt helligtrekonger for trettendedagsjul. Det gør svenskerne stadigvæk: I Sverige hedder højtiden "trottendedagsjul", og dér fejres den i øvrigt også mere end her til lands.

På nogle danske øer, for eksempel Bogø, Agersø og Omø fejres Helligtrekongers aften med en visittur med masker kaldet Hellig Tre Kongers løb og i Rønne er der Helligtrekongersaften optog med en glasstjerne forrest båret af den viseste af de tre.

Indtil 1770 var dagen helligdag i Danmark.

Helligtrekongeraften, altså 5. januar om aftenen, er der tradition for at lave løjer, som ved nytårsaften og her skydes det sidste fyrværkeri ofte af.