De nye 9. klasser og deres lærere får mere albuerum på Hirtshals skole, flere linjefag at vælge imellem og mere ansvar for egen læring via Hirtshals skoles nye organisation og problembaserede undervisning i overbygningen. Foto: Hasse Boe

I en ny og epokegørende struktur for 7.-9. klasse i Hirtshals skole ses elevens faglige, sociale og personlige udvikling som ligeværdige sider af den enkeltes elev samlede alsidige udvikling. Nu arbejder lærerne også bevidst og struktureret med udviklingen af elevens ansvarlighed i forhold til egen læring. Blandt elever og lærere er der tilfredshed med starten, siger skoleleder for overbygningen, Troels Mikaelsen.

”Vi har haft mange elever, der mistede interessen, blev skoletrætte og droppede ud. Det vil vi sætte en stopper for med konstruktivt samarbejde med en ungdomskultur i konstant udvikling. I debatten om læring er elevernes ønske om medansvar, medbestemmelse og medtilrettelæggelse af undervisningen blevet markant. Derfor springer vi ud i den nye struktur, hvor klasselærere og lærere med fokus på adfærd, kontakt og trivsel erstattes af en primær lærer med personlig indsigt i den enkelte og samlet ansvar for højst 15 elever,” fortsætter skolelederen.

Ifølge Troels Mikaelsen bygger den nye struktur på en fælles projektbeskrivelse, som ledere og lærere i Hirtshals-skolerne har samarbejdet om og udviklet over tre år. En lignende udviklingsplan på Buskelundskolen i Silkeborg har medført erfaringsudveksling i takt med stigende elevkrav om, at det faglige stof skal være engagerende i de unges eget liv.

Primærlærer for 15 elever
”Rollen som primærlærer, hvor klasselærer-ansvaret deles ud til alle lærere med hver 15 elever, er en nødvendighed, fordi lærerne nu skal være ægte nysgerrige og ikke blot undervise i faglighed, men også i sociale relationer og almen dannelsen. De tre ting er alle vigtige for elevernes alsidige udvikling,” understreger Troels Mikaelsen.

I Hirtshals skoles nye overbygning har alle elever en primærlærer. Primærlæreren tilknyttes eleverne i 7. klasse og fortsætter indtil udgangen af 9. klasse. Primærlæreren er den ansvarlige og samlende lærer i forhold til elevens personlige udvikling og har bl.a. fokus på elevens adfærd, kontakt og trivsel. Primærlærerens opgave er at skabe en tæt relation til eleven med udgangspunkt i den anerkendende tilgang samt et tæt forpligtende samarbejde med elevens faglærere, forældre og uddannelsesvejleder samt evt. PPR, pædagogisk-psykologisk rådgivning og SSP, socialforvaltning, skole og politi.

Primærlæreren afholder elevsamtaler med eleven og har ansvaret for udfyldelsen af elevplanen.
Primærlæreren samarbejder med uddannelsesvejlederen om udfyldelsen af uddannelsesplan samt praktik og brobygningsforløb. Primærlæreren følger op på uregelmæssigheder, når faglæreren ikke umiddelbart kan rette op på dem. Primærlæreren deltager i skole/hjem samtaler.

Alle lærere i 7.-9. klassen er primærlærere for op til 15 elever. Det er ikke tilfældigt, hvilken primærlærer eleven matches med. Det tilstræbes, at der er sammenfald mellem primærlærerens og elevens personlighed.

Skolelederen i Hirtshals ser en masse fordele ved den nye overbygning for 7., 8. og 9. klasse. I dag brydes normalklasserne op i åbne læringslandskaber, hvor fire lærere er tilknyttet hver aldersgruppe. Det betyder mulighed for åbne holddannelser efter flere modeller: Efter alder. Faglig niveaudeling. Deling efter køn. Efter personlige egenskaber. Eller deling efter, om elever f.eks. er stærke auditivt, visuelt eller skriftligt.

Større ansvar til eleverne
”Vi har som mål at skabe en dynamisk overbygning i stadig udvikling, og det kan lykkes med holdinddeling af elever også fokuseret på den nye problemformulerende og projektorienterede undervisningsform med større ansvar til den enkelte elev,” understreger Troels Mikaelsen.

”Afgangselever i puberteten er naturligt svingende i deres præstationer og engagement. Men hvor vi før som lærere ”slukkede ildebrande”, så er primærlærere i den nye struktur mere præventivt orienterede. Derfor arbejdes der i strukturerede elevsamtaler med elevens evne til at sætte mål for sig selv. Derfor får den unge løbende feedback på den faglige, sociale og personlige udvikling, og derfor samles fagpersoner omkring den enkelte i et tæt tværfagligt samarbejde,” uddyber skolelederen i Hirtshals skole.

Uvidenhed har medført mange fejl i det gamle system. Nu skal primærlærerne forklare deres viden om den enkelte elev til andre lærere. Lærerne skal kort sagt kommunikere mere med hinanden og med eleverne for at nå målene om at undervise 7.-9.klasse eleverne under hensyn til, hvor de reelt befinder sig fagligt og modenhedsmæssigt i et udfordrende læringsmiljø med fleksibel holddeling og undervisningsdifferentiering. Derfor er en del af undervisningen organiseret som problemorienteret, tværfaglig undervisning.

Effektiv problembaseret læring
Overordnede mål er styrkelse af de faglige færdigheder indenfor dansk, sprog, matematik og naturvidenskab mv. Den problembaserede læring inddrages som grundlag for at styrke 7.-9. klasse elevernes selvstændighed og problemløsning. Skoleåret inddeles i tre perioder. I overbygningen veksler undervisningens organisering imellem basisuger, projektuger og fagdage, temadage eller emnedage. Og her skal eleven selv søge viden og træde i karakter både selvstændigt og i det projektorienterede gruppearbejde, der sikrer dynamik og udvikling i læringsprocesserne.

Hirtshals skole får tre projektperioder om året. En projektperiode er af tre ugers varighed og der stilles nøje krav til arbejdet både mht. proces og produkt. Alle projekter evalueres.

Hirtshals skolecenters styrkelse med inddragelser af Ulvkærskolen og elever fra 7.-9. klasse i Tornby og Horne skoler giver også fordele for elevernes valg af specielle linjefag ved siden af basisfagene. Det øgede elevtal i Hirtshals betyder, at fem linjefag er oprettet i skoleår 2011-12, nemlig international linje, naturfag, adventure, kreativ linje og håndbold.

”International linje sigter bl.a. på gymnasieforløb i sprog rettet mod studentereksamen, og de andre linjefag har lignende klare faglige mål. Men afgangselever fra folkeskolen skal ud i verden som hele mennesker, og derfor tilrettelægges en del af undervisningen som praktiske aktiviteter, Derfor evalueres eleverne løbende i forhold til deres tilværelseskompetencer, og derfor evaluerer lærerteamet løbende egen praksis. Starten med den nye struktur her i august og september 2011 på Hirtshals skoles overbygning viser lovende resultater,” konkluderer skoleleder Troels Mikaelsen.

Fakta om Troels Mikaelsen
Troels Mikaelsen, født 1960, gift med Tina, bor i i Hjørring, er far og stedfar til fem børn på 3-25 år
Læreruddannet Hjørring Seminarium 1986, linjefag i dansk og musik, lærer i Sindal og skoleleder 1998 i Hundelev, 2005 i Ulvkærskolen og siden 2011 i Hirtshals skole.
TM er leder af overbygningen, 7.-9. klasse i Hirtshals skole, er 2003 diplomuddannet i ledelse og skoleudvikling på UCN, University College Nordjylland, og er 2011 påbegyndt masteruddannelse i ledelse af uddannelsesinstitutioner på DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde med CBS, Copenhagen Business School.
TM er engageret i bl.a. heste, natur og musik. Synger og spiller guitar i rockorkestret Slowhands
Mål i jobbet: At udviklingen af overbygningen på Hirtshals skolecenter lykkes med at blive en dynamisk organisation i konstant udvikling til gavn for de unge og deres uddannelser


[email protected]