26.10.2025 | Af: Kanal Hjørring
Byrådet sagde ja tak til højt hus på Garni-grunden
I løbet af et par år opføres en sandsynligvis otte etager høj bygning med boliger foran privatskoloen i Hjørrings midtby.
Hjørring Byråd tog på mødet onsdag aften en beslutning, der med garanti vil være synlig fra nu og i hvert fald frem til kommunalvalget om to år.
Byrådet sagde nemlig ja til til Bolig Hjørring, som på den såkaldte Garni-grund ved privatskolen vil opføre et boligbyggeri - et højhus - i sandsynligvis otte etager.
Der bliver etableret de påkrævede 35 parkeringspladser fordelt med 28 på selve matriklen og de sidste syv i nærområdet.
Boligbyggeriet vil komme til at indeholde mange forskellige typer boliger lige fra ungdomsboliger over boliger til sportscollege, almennyttige boliger og udsigtsboliger til en pris, der nok vil matche højden.
Bolig Hjørring har oplyst, at byggeperioden vil være cirka to år, og med vedtagelse af lokalplanen for området onsdag aften, kan arbejdet begynde.