01.12.2025 | Af: Kanal Hjørring
Danmarks største lågekalender åbnet
Præcis klokken 16 denne første dag i julemåneden blev to søde nisser hejst op til låge nummer ét på Springvandspladsen.
Præcis klokken 16 denne torsdag - den første dag i julemåneden - blev to søde nisser hejst op til låge nummer ét i Danmarks største lågekalender på Springvandspladsen i Hjørring.
Et øjeblik senere var lågen åbnet, og det var sådan set for alvor startskuddet på en hektisk julemåned.
Motivet fra TV2s lågekalender - Børglum Kloster - er genskabt i kæmpestørrelse midt i Hjørring by.
Kalenderen er helt identisk med den rigtig mange børn sikkert har derhjemme: nemlig TV2s lågekalender, prydet af et stort billede af det lokale Børglum Kloster.
Det er Hjørring Handelsstandsforening, der har fået ideen til og muligheden for at genskabe papkalenderen i billboardudgave til byen.
Del af kulturarvsprojekt
Kæmpejulekalenderen bliver afgjort en oplevelse i sig selv, men den er samtidig det første, konkrete skridt i det store kulturarvsprojekt om Stygge Krumpen, som Hjørring Kommune sammen med centrale samarbejdspartnere i Vendsyssel er i gang med som opfølger til tvjulekalenderen også efter jul.
Den sidste Børglumbisp, Stygge Krumpen, er en helt central figur i TV2s julekalender, og Hjørring Kommune vil gerne sætte et længerevarende fokus på det væsentlige og dramatiske stykke Danmarkshistorie, han og Vendsyssel er en del af.
Lørdagene 3., - 10., - og 24. december åbnes lågen klokken 12.00.