14.10.2025 | Af: Kanal Hjørring - Foto: Henning Hansen/Vendelbofoto
Fiskerimessen i Aalborg er vigtig for rigtig mange
En række virksomheder fra Hjørring Kommune og naturligvis primært Hirtshals har været meget aktive og gør en gjort flot figur.
En række virksomheder fra Hjørring Kommune og naturligvis primært Hirtshals har været meget aktive og har gjort en flot figur på fiskerimessen DanFish International og DanAqua i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Kanal Hjørring bringer her i samarbejde med Skaga FM en snak med havnedirektør Jens Kirketerp Jensen, reder og skipper på den kombinerede not- og trawler Isafold, Karsten Mølgaard, samt Ole Olesen, indehaver af Hirtshals Sejlmageri.
En af verdens mest betydende fiskerimesser for udstyr og services, DanFish International 2011 og den nytilkomne messe for akvakultur, DanAqua 2011, blev onsdag åbnet af protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, og den lukker fredag.
Nye udstillere fra Asien
300 udstillere fra 24 lande udstiller på de ca. 10.000 kvadratmeter i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Blandt de mange udstillere er der til årets messer nye udstillere fra så eksotiske steder som Singapore og Indien. 73 procent af udstillerne er fra Danmark og 27 procent kommer fra de skandinaviske lande og resten af verden.
Som noget helt nyt rummer Europahallen den internationale messe DanAqua for udstyr og teknologier til opdræt af fisk og skaldyr. Her kommer udstillerne hovedsageligt fra Norge, Færøerne og USA.
Et stort VIP program
DanFish International har i en del år sammen med Dansk Eksportforening og andre samarbejdspartnere udformet en bruttoliste på toneangivende indkøbere i store rederier verden over.
Store gruppe af købestærke internationale besøgende
I 2009 blev DanFish International gæstet af knap 13.000, og denne gang har der allerede meldt sig store grupper af besøgende til fagmessen. Norge topper pt. med en gruppe på over 100 men også fra Sverige, Vietnam, Estland, Canada og Holland har der meldt sig grupper med 20-30 på listen.
Udstillerne indgik i 2009 kontrakter på messen for omkring 130 mio. kroner, og efterfølgende forventede de yderligere løbende handler til en samlet værdi af knap 500 mio. kroner.