25.03.2026 | Af: Kanal Hjørring
Friskolen Skallerup har ansat første skoleleder
Valget er faldet på den 43-årige Lena Skovborg fra Brønderslev, der kommer fra privatskolen Skipper Cement Skolen i Aalborg.
Det var en optimistisk bestyrelse for Friskolen Skallerup, der kunne aflægge beretning på den ordinære generalforsamling torsdag aften. Antallet af tilmeldte elever har været jævnt stigende og ligger nu på 67. Bestyrelsen forventer at endnu flere elever vil vælge friskolen inden starten på det nye skoleår til august måned. Samtidig tyder udmelding fra Hjørring Kommunes økonomiudvalg på at der kan opnås en rimelig fornuftig aftale om at leje den nuværende Skallerup Skoles lokaler. Og endelig kunne bestyrelsen til generalforsamlingens godkendelse præsentere Friskolens kommende skoleleder. Valget er faldet på den 43-årige Lena Skovborg fra Brønderslev, der skifter fra en stilling, som afdelingsleder på privatskolen Skipper Cement Skolen i Aalborg til friskolen i de landlige omgivelser i Skallerup. Lena Skovborg er oprindeligt uddannet ingeniør, men skiftede karriere og blev i 2005 uddannet lærer fra Hjørring Seminarium. Hun har undervist på flere skoler i Brønderslev og Frederikshavn kommuner, inden hun blev afdelingsleder på skolen i Aalborg. For så nu at tiltræde stillingen som skoleleder på Friskolen Skallerup. Lena Skovborg blev enstemmigt godkendt som skoleleder af de mange fremmødte forældre på generalforsamlingen. Allerede fredag er Lena på besøg på skolen for at hilse på børnene og det nuværende personale. Beretningen fra bestyrelsen blev godkendt og der var genvalg til Michael Hansen, Lars T. Andreasen og Hans Peter Wolsing. De to suppleanter Ditte Zakarias og Marlene Egelund blev ligeledes genvalgt. Ulla Viborg Pedersen ønskede ikke genvalg, i stedet blev Susanne Nielsen valgt som ny suppleant. Efter generalforsamlingen afholdt bestyrelsen konstituerende møde. Hans Peter Wolsing, Steen Sahlgren og Michael Hansen blev genvalgt til henholdsvis formand, næstformand og kasserer.
|
|
|
|
| Læst: |
323 gang(e)
|
| Bedøm: |

Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
|
| Facebook: |
|
| Twitter: |
Tweet
|
|
|
|
<- Tilbage
|
|
|
|
| 04.06.2026 |
Maria og Kampen
|
| 04.06.2026 |
Sol over Hjallerup Marked
|
| 04.06.2026 |
Årets hestepranger 2011
|
| 04.06.2026 |
Nærkøbs-røver stadig på fri fod
|
| 04.06.2026 |
Travl nat for Politiet i Hjallerup
|
| 04.06.2026 |
31 EU-millioner til Lille Vildmose
|
| 04.06.2026 |
Glaspusteri i Lønstrup var nær nedbrændt
|
| 04.06.2026 |
Restaurant i Lønstrup var nær nedbrændt
|
Regionale nyheder leveret af:
|
|