25.05.2026 | Af: Kanal Hjørring
Herregården Odden viser J.F. Willumsen i Tunis
Victor Petersens Willumsen-samling viser sommeren
over en miniudstilling om J.F. Willumsens ophold i Tunis i foråret1914.
Victor Petersens Willumsen-samling på Herregården Odden viser sommeren over en miniudstilling om J.F. Willumsens ophold i Tunis i foråret1914.
Willumsen tilbragte flere måneder i Tunis og blev især fascineret af folkelivet i den arabiske bydel. Derimod havde han ikke noget tilovers for de europæere, som han stødte på. De var, som han skrev i et brev: det værste rak, der har udvandret herover for at plyndre sine omgivelser.
Han tegnede til gengæld talrige hastige studier af de sorte og hvide arabere i deres farverige gevandter, og af livet i souken, med dens virvar af tiggere, krøblinger, æsler og mennesker i den brændende sols skarpe lys. Også lyset var en udfordring for ham som maler.
Ud af studierne kom der tre malerier. Det ene af dem, med titlen Torvet i Tunis. En hellig mand sidder i midten, kan ses på udstillingen på Odden sammen med en række af Willumsens skitser fra samlingen og i privateje.
Udstillingen åbner d. 4. juni kl. 14.00 med en introduktion af kunsthistorikeren Troels Andersen.
Willumsen-samlingen på Herregården Odden er åben alle dage fra kl. 10-17 frem til d. 23. oktober.
Se mere ved at klikke her.