04.01.2026 | Af: Kanal Hjørring
Hirtshals-kutter fiskede stor mine fra krigens tid
100 kilo stor engelsk mine sprængt ud for Hirtshals mandag aften.
En fiskefartøj fra Hirtshals fiskede tidligt mandag morgen en cirka 100 kilo stor engelsk mine et godt stykke vest af Hirtshals, og klokken 18.10 blev minen sprængt så tæt på land, at mange kunne høre det.
Hirtshals Redningsstation blev alarmeret mandag morgen og kontaktede Søværnets Minørkorps fra Kongsøre Kaserne ved Holbæk samt et hold fra Oksbøl.
Ved 15-tiden var fartøjet fra Hirtshals så tæt på land, at redningsbåden Margrethe Gaardbo fra Hirtshals sejlede ud med minørkorpsets folk.
- De gik ombord på fartøjet fra Hirtshals, tjekkede minen og sænkede den tilbage i havet. Dykkere blev sendt med ned og fastgjorde sprængstof på minen.
- Vi sejlede så 350 meter væk, og minen blev sprængt. Der lød et ordentligt brag, fortæller stationsleder på Hirtshals Redningsstation, Allan Jellesen.