17.08.2026 | Af: Kanal Hjørring

Hjørring Frem sendte Ilbro hjem med nederlag

Hjørring Frem sendte Ilbro hjem med nederlag


De gamle drenge kan endnu, og fodbolden er jo en herlig lille rund legesag med et gran af alvor. Det understregede old boys kampen mandag aften i Hjørring.


 

Efter en både velspillet og intens fodboldkamp for old boys veteraner i turneringen Vendelboerne vandt Hjørring Frem på eget græs mandag aften 1-0 over Ilbro.
Det blev en rimelig velspillet kamp på to gange en halv time, og det blev et meget lige opgør med en lille overvægt af spil og chancer til hjemmeholdet.
Hjørring Frems Giovani sikrede hjemmeholdet sejren på en lidt tilfældig chance, og så var der flere point i hus. Efteråret har også budt på en 4-2 sejr over Hirtshals samt et nederlag til SHI.
Selv om aldersgrænsen for veteranerne er midt i 40érne og de fleste er noget ældre, bliver der stadig gået til vaflerne. Der bliver også vist prøver på eminent teknik og god boldforståelse, og det foregår som regel i et tempo, hvor de fleste kan følge med.
Turneringen Vendelboerne er for hold i Hjørring-området, og der spilles med syv mand på banen og med mindre mål samt uden mulighed for at blive dømt off side. Voldsomme tacklinger er ikke velsete.
Der er også enkelte specialregler som for eksempel, at hjemmeholdet altid sørger for en forfriskning til gæsterne efter kampen.
Hjørring Frems næste kamp på mandag er også på hjemmebane, hvor gæsterne er Vrå.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Hjørring

FOTO: Kanal Hjørring

FOTO: Kanal Hjørring

FOTO: Kanal Hjørring

FOTO: Kanal Hjørring

FOTO: Kanal Hjørring

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?
hjaelp send via mms

Informationer til denne nyhed

Læst: 82 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Seneste kommentarer

23:16 10-08-2026 : Palle W Nielsen,
00:22 07-08-2026 : Palle W Nielsen,
Artikel: BLOG: Morten Korch eller Sex and...

Flere nyheder





Indlæser nyheder