Vejret var blæsende med kolde regnbyger. Ansigterne alvorlige og triste hos de forsamlede.
Det første aspekt rummede ikke så lidt symbolik. Det sidste var der til gengæld også en god grund til.

Mindehøjtidelighed
Gruppen af fiskere og borgere, som torsdag 1. december kl. 10 stod sammen i regnen og blæsten, var nemlig forsamlet for at mindes de druknede og omkomne ved den tragiske ulykke for 30 år siden, da kutteren Hanne Dorthe sent om aftenen 30. november kæntrede ved indsejlingen til Hirtshals Havn.
Seks besætningsmedlemmer tog med redningsbåden RF2 ud for at finde de forliste, men efter fire timers forgæves eftersøgning i det hårde vejr returnerede de andre fartøjer, der deltog i aktionen.

Kæntringen og sagen
Som det sidste fartøj lå RF2 ved indsejlingen til havnen og afventede de øvrige skibes sikre anløb, da en hård sø ramte redningsbåden, der på trods af alle tekniske forskrifter og eksperters forsikringer kæntrede. Tre fiskere og seks redningsfolk vendte derfor den nat aldrig hjem i live.
Først blev det antydet, at redningsfolkene selv var skyld i ulykken, men senere fik embedsmænd kraftige påtaler i Farvandsvæsnet. Ligesom der blev rejst tejenestemandssag mod farvandsdirektør Otto Gredal. Sagen blev imidlertid forældet og siden er ikke meget mere sket.

Bevæget tale
På denne tragiske baggrund holdt Niels K. Nielsen, som er formand for Hirtshals Fiskeriforening, en kort og bevæget tale ved mindestenen.
Allerede før højtideligheden havde nogen lagt en rød rose ved stenen. Nu kom der kranse til.
Tilbage er der i byen savnet og mindet om de modige folk, der satte livet til på havet.