14.08.2026 | Af: Niels V. Skipper Petersen
Kommunen markedsfører sig på mange måder
Her finder du også nyt om Hjørring Kommune. |
En af de mere stilfærdige måder foregår via et link på kommunens hjemmeside, hvorfra man sendes videre til nyudsigt.dk.
Når børnetallet falder, bliver det ekstra vigtigt at få trukket nye borgere til Hjørring Kommune.
Som nogen måske husker, brugte Brønderslev Kommune således for nogle år siden en ret markant markedsføring med reklamer på TV2.
En af de mere stilfærdige måder, som Hjørring nu har valgt, foregår via et link på kommunens hjemmeside, hvorfra man sendes videre til nyudsigt.dk.
Her præsenteres potentielle tilflyttere for en bred vifte af tilbud, der blandt meget andet rækker fra en egentlig præsentation af placeringen af de mange udstykkede byggegrunde, der aktuelt er sat til salg rundt omkring i hele Hjørring Kommune, over natur og miljø, til muligheder for alskens kulturelle oplevelser, som teatre og museer samt foreninger.
Den omfattende debat omkring den kommunale skolestruktur kan måske skabe en vis usikkerhed hos mulige tilflyttere, men omvendt pågår lignende tiltag og diskussioner tillige de fleste andre steder i landet.
Under alle omstændigheder har Vendsyssels gamle hovedstad med opland tydeligvis fortsat så meget godt at byde på.