19.05.2026 | Af: Kanal Hjørring
Loyalitet i top hos ansatte på Sygehus Vendsyssel
De trofaste medarbejdere føler sig nemlig knyttede til det vendsysselske regionssygehus.
En netop gennemført tilfredshedsundersøgelse blandt Region Nordjyllands ansatte viser, at medarbejderne hos Sygehus Vendsyssel er kommet for at blive og gerne bliver længe.
De trofaste medarbejdere føler sig nemlig knyttede til det vendsysselske regionssygehus.
Resultaterne af medarbejdertilfredshedsundersøgelsen viser, at medarbejderne generelt er så veltilfredse med deres hverdag på Sygehus Vendsyssel, at de ønsker at være ansat samme sted om to år.
Arbejdsmiljø- og forebyggelseskonsulent Britta Juul Lorentzen glæder sig over den høje trivsel blandt medarbejderne på Sygehus Vendsyssel.
- Det betyder rigtig meget for arbejdspladsen og arbejdsglæden, at vores medarbejdere er tilpasse og ønsker at tilbringe længere perioder af deres arbejdsliv her, siger Britta Juul Lorentzen.
- Der er en vis stolthed forbundet med at arbejde her, og de stærkt dedikerede medarbejdere bidrager positivt til vores omdømme, for der er tradition for at sige videre, at det er et godt sted at være, siger hun.
Den fremtrædende medarbejderånd på Sygehus Vendsyssel resulterede i, at hele 89 procent af medarbejderne deltog i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen.