25.05.2026 | Af: Kanal Hjørring
Maersk Guardian skal være den første af mange
Renovering af den store borerig er kommet i stand gennem et flot samarbejde i Hirtshals.
Lige nu dominerer Maersk Guardian og dens 157 meter høje støtteben horisonten i og omkring Hirtshals som et synligt udtryk for, at et nyt forretningsområde er rykket ind på Hirtshals Havn.
I løbet af sommeren er Maersk Guardian væk igen. Men nye off shore-opgaver skulle meget gerne rykke ind i synsfeltet.
Det er i hvert fald, hvad der arbejdes med i den gruppe, der skaffede Maersk Guardian til Hirtshals, skriver Erhverv Hjørring i det seneste nyhedsbrev.
Det var en lang og kompliceret proces, der førte til, at en stor off shore-renovering for ørste gang blev placeret andetsteds i Danmark end i Esbjerg.
Centralt i arbejdet har stået de tre Hirtshals-virksomheder PBT, Wärtsilä og MarineShaft, der besluttede at skrotte gamle uenigheder og trække på samme hammel i denne sag. De har dannet en styregruppe, der sammen med direktør Jens Kirketerp Jensen fra Hirtshals Havn nu arbejder for at få nye off shore-opgaver til Hirtshals.
Forlydender vil vide, at det næste kan blive
renovering af forsyningsskibe, men af konkurrencemæssige hensyn er der helt lukket omkring, hvad der foregår.
Havnens direktør Jens K. Jensen er imidlertid ikke i tvivl om, at der tegner sig spændende perspektiver for Hirtshals på off shore-området.
- For det første har vi jo geografien med os. Vi ligger simpelthen bedst placeret af de danske havne i forhold til oliefelterne i Nordsøen.
- For det andet tegner det samarbejde, som er sat i gang mellem virksomhederne i forbindelse med Maersk Guardian, virkelig lovende.
- At vi her i Hirtshals har fået denne ordre, har virkelig vakt opsigt i branchen.
Nu gælder det fos os i Hirtshals om at stå sammen og vise, at vi både på kvalitet og pris er et stærkt alternativ til Esbjerg. Eller til de øvrige havne, som jo også i stigende grad satser kommercielt.
Opgaven med renoveringen af Maersk Guardian er skruet således sammen, at Fayard (tidligere Fredericia Værft, nu beliggende på Lindø) har hovedentreprisen.
De lokale virksomheder har en række underentrepriser.
I fremtiden vil en række andre modeller kunne tænkes. For Hirtshals er det overordnet vigtigt, at havnen beviser sit værd som stedet, hvor off shore-branchen kan få løst sine renoverings-opgaver.
Det vil i første omgang kræve en uddybning af havnen.
- Vi skal have mere vand, siger direktøren, der samtidig afviser, at en egentlig udvidelse af Hirtshals Havn er aktuel.
- Det er en milliard-investering, som vi slet ikke skal tænke på, før vi tror på, at den kan forrente sig. Foreløbig skal vi optimere vores aktiviteter inden for de eksisterende rammer.
Jeg besøgte Hirtshals i går, jeg havde håbet på mere vim 20 se7/m er jo ok men det kommer så an på retninge, men jeg havde mulihed for at køre efter det i går og turewn gik naturligvis for mig forbi Maersk Guardian, jeg er udpræget Maritim Amatørfotograf men kunne ikke være i Hirtshals da den ankom jeg kunne høre det på VHF fra Frederikshavn og følge det på AIS .... jeg har uploaded nogle billeder fra i går. at tage hele platformen er næsten umuligt da man ryger ind i det man kalder styrtende linier og så ser det ud som om benene væter.
Hvad der kan undre en er at den er flaget ud fra Danmark - er det skattetænkning som vi har set det på tv om Møbelkæden i Sverige IKEA ... SOM INTERESSERET VAR DET DET FØRST DER SLOG MIG DEN HØRE PT IKKE HJEMME I KØBENHAVN !
-
Med venlig hilsen
Keld Gydum - Amatørfotograf u i bla Nordjylland