I den aktuelle debat om ny skolestruktur i Hjørring Kommune, bliver der skudt med skarpe skud imod politikerne. ”I må forstå, at I er valgt til at lede en landkommune,” lyder det gentagne gange fra modstandere af skolelukninger i kommunens landsbyer. For mig personligt, har det sat rigtig mange tanker i gang. Er der et uretfærdigt fokus på de større byer frem for landsbyerne i kommunen? Er det politikerne, der gør det mindre attraktivt at bo i landsbyerne? …og er det overhovedet mindre attraktivt? Er det politikernes skyld at der ikke er nok børn i de helt små skoler, eller er det lokalsamfundets egen skyld? Er det ”naturens gang” og ”nye tider” eller skal vi sige ”nok er nok” og kæmpe for bevarelse af de små landsbysamfund?

Folk der kæmper for bevarelse af landsbyskolerne foreslår, at de der bor i byerne kan køre sine børn ud i landsbyskolerne, frem for den anden vej, hvor dem i landsbyerne skal køre deres børn ind til en byskole. Men er det realistisk, at folk i byerne skal køre deres børn ud i landsbyerne for at gå i skole? Nej, det mener jeg ikke. Der er naturligt nok forskel på at bo i en større by og i en mindre landsby.

Fordele og ulemper ved land og by
Jeg tror, at vi må acceptere, at der både er fordele og ulemper ved landsbylivet, lige såvel som der er ved at bo i de større byer, som f.eks. Hjørring eller Hirtshals. Bor man på landet, har man fred og ro, hvor der i byen er larmende togtrafik og udrykningskøretøjer i døgndrift. På landet har man store haver, hvor man i byen ind i mellem må nøjes med en lille altan på 2. sal. Til gengæld har man i byen flere valgmuligheder, når der skal handles ind, ligesom man f.eks. ikke skal cykle så langt for at komme til en skole. Der må man på landet køre lidt længere for tingene. Jeg kunne blive ved med at liste fordele og ulemper op. Summa summarum: Uanset om man bor i byen eller på landet, må man acceptere de ulemper der findes, ligesom man til fulde må nyde alle de mange skønne fordele.

Morten Korch er fortid
Morten Korch var om nogen en forfatter, der gennem sine historier kunne tegne et smukt billede af de små danske lokalsamfund. Med hjælp fra en fløjtende Poul Reichhardt formåede forskellige filminstruktører at få Korchs bøger gjort til levende billeder. Billeder af et idyllisk Danmark, vi alle elsker. Hans klassikere har gang på gang taget os tilbage til den tid, hvor 5-6 gårde var nok eksistensgrundlag for en lokal skole. Dengang hvor selv en lille landsby havde egen tankstation, købmand og måske endda flere forretninger. Men tingene forandrer sig og sådan er virkeligheden ikke længere. Kommunen har dog delvist ansvar for at holde gang i landsbyerne, derfor vil jeg, og andre politikere, også gerne i dialog med kommunens borgere om, hvordan vi kan bevare og udvikle vores skønne landsbyer.

Bliver vi lidt i filmens verden, så må det modsatte af Morten Korchs idylliske landsbysamfund må være den pulserende storby som vi kender den fra Sex and the City. Desværre kommer Hjørring nok aldrig til at blive et Mekka for champagnedrikkende, kaviarspisende, shoppingafhængige jetset-typer som Carrie Bradshaw. Med mindre Manolo Blahnik eller Jimmy Choo selvfølgelig rykker ind i et af de tommer butikslokaler i centrum.

Hjørring – et fedt sted at være ung
Vi kan og skal udvikle de større byer i kommunen, ikke mindst vores lokale hovedstad Hjørring. Dette tror jeg skal gøres med spændende (og til tider lidt vilde) visioner i den ene hånd, og med sund fornuft i den anden. Hjørring kommer aldrig til at tilbyde de samme muligheder som Aalborg eller København, men Hjørring kan måske blive en forstad til både Aalborg og København. Jeg tror på et endnu stærkere samarbejde med begge byer, og derigennem et endnu mere attraktivt Hjørring.
Det behøver ikke være sådan, at unge mennesker flytter fra Hjørring så snart muligheden byder sig. Vi kan let gøre Hjørring til et mere attraktivt sted – også for unge. Uanset om man er studerende eller jobsøgende, om man har boet her hele livet eller er potentiel tilflytter. Den påstand vil nogle unge måske ryste på hovedet af, jeg vil gerne arbejde for at bevise det modsatte. Og det kommer jeg til, som formand for et netop oprettet ad hoc udvalg under byrådet, der skal sætte fokus på udvikling af Hjørring – med fokus på netop unge, studerende og børnefamilier.

Klar vision, tak!
Når jeg snakker om udvikling, så tænker jeg ikke på flere store indkøbscentre. Med gågaderne, Metropol og snart Bispetorvet har Hjørring vist nået sit pt. fulde potentiale indenfor detail, ja måske endda sat overliggeren lidt højt. Men det handler også om MEGET andet en detailhandel. Det handler om boliger, jobs, kultur, transportmuligheder og meget mere.

Vi skal have en klar vision for vores egen lille hovedstad Hjørring og for kommunen som helhed, også med dens landsbyer. Denne vision skal sætte retningen, når vi som politikere i samarbejde med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og borgere udvikler kommunen så godt som det er muligt. Den vision skal hjælpe os til, at vi ikke spilder tiden med at arbejde imod at gøre Hjørring Kommune til noget den ikke er og aldrig bliver.

Selvom Morten Korchs ”gamle” Danmark er nok så idyllisk, så er det passé. Vi kommer desværre nok heller ikke til at se Carrie Bradshaw’er på shoppingtur i Hjørring centrum. Men der er forhåbentlig også en mellemvej i mellem de to eventyrer, så lad os prøve at finde den – i fællesskab.