14.11.2025 | Af: Kanal Hjørring
SF-formand: Bilka i Hjørring ikke sandsynligt
Thomas Klimek har svært ved at se, at Planloven giver mulighed for dispensation til et Bilka i Hjørring.
Selv om SF i Hjørring ikke har taget stilling hverken for eller imod et byrådsflertals ønske om at få Bilka til Hjørring, er partiets formand ikke i tvivl: - Jeg har svært ved at se, at Planloven, der regulerer blandt andet detailhandelmønstret i hele landet, overhovedet åbner for dispensation, siger Thomas Klimek. Borgmester Arne Boelt har bedt miljøminister Ida Auken om et møde for at slå et slag for, at hun giver dispensation fra gældende regler, så Hjørring kan få et Bilka. Borgmesteren frygter, at Bilka i stedet opføres i Frederikshavn og at mange arbejdspladser dermed går tabt i Hjørring Kommune. Planloven åbner ikke mulighed for at etablere dagligvarebutikker med et areal, der overstiger 3.500 kvadratmeter, og der gives i Planloven heller ikke mulighed for at udstede landsplandirektiver for dagligvarebutikker.
Hensigten med planlovens bestemmelser for detailhandel er blandt andet at sikre et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer og endvidere begrænse forbrugernes transportafstande i forbindelse med indkøb. Et bredt politisk flertal ønsker dermed at medvirke til at udvikle en mere bæredygtig detailhandelsstruktur i byerne.
SF i Hjørring er blandt arrangørerne af et stormøde på mandag klokken 19 på Hjørring Bibliotek, hvor målet er at få en bred debat om netop fremtidens detailhandelmønster i Hjørring Kommune. - Vi ønsker en bred og åben debat om fremtidens detail- og bymiljøer. Det er vigtigt for den samlede kommune, fastslår Thomas Klimek.
|
|
|
|
| Læst: |
420 gang(e)
|
| Bedøm: |

Afgiver din stemme
Rating: 4.1 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
|
|
|
|
|
|
<- Tilbage
|
|
|
|
| 16.11.2025 |
Regeringen løber fra løfter til friskoler
|
| 16.11.2025 |
Danmarks Naturfredningsforening klager igen
|
| 16.11.2025 |
Børnereportere går Henning G. på klingen
|
| 16.11.2025 |
Minister sætter østerskvote ned
|
| 16.11.2025 |
Fødevareminister sætter østerskvote ned
|
| 16.11.2025 |
Fødevareminister nedsætter østerskvote
|
| 16.11.2025 |
Søn i livsfare
|
| 16.11.2025 |
Politiet efterlyser Kiwi-røver
|
Regionale nyheder leveret af:
|
|
Hjørring Kommune er geografisk stor, og der er en fælles pligt til at sikre, at der er nærkøbsmuligheder indenfor en rimelig distance, ikke handler fx i bil m.m.
I SF har vi hele tiden - også i byrådet - ønsket flere informationer, bl.a. fra den store detailhandelsanalyse der skal finde sted og som i starten af 2012 vil give os et mere oplyst grundlag at træffe fornuftige beslutninger ud fra. De analyser og undersøgelser vi kender fra fx lignende geografiske områder i Tyskland, Sverige og Frankrig kan godt være lidt skræmmende læsning med vores opland for øje.
I øvrigt; Jeg er ikke jurist, men min tolkning af Planlovens bestemmelser - som ligger til grund for ovenstående udtalelse - indikerer for mig, at borgmesteren og hans flertal ikke uden videre får dispensation, da Planloven ganske enkelt ikke åbner for denne type detailhandel på det nuværende grundlag, men det må Miljøministeriet svare på, det er et folketingsspørgsmål og ikke i vore hænder - i første omgang.
Men det er bydende nødvendigt, at vi NU tager en bred og konstruktiv diskussion af, hvordan vi bedst muligt indretter vores detail- og bymiljø, så vi også tilgodeser Hirtshals, Vrå, Sindal, Tårs, Løkken og oplandet generelt. Hjørring Kommune er andet end Hjørring by.
vh Thomas, SF