09.12.2025 | Af: Kanal Hjørring
Tankskib rev sig løs i stormen i Hirtshals Havn
Skledros af Valetta rev trosser og betonpullerter op som småtræer i en skov og var ved at ende oppe på kajen - se video
Det godt 15.000 ton tunge og 146 meter lange tankskib Skledros af Valetta i Malta rev sig under stormen sidst på eftermiddagen fredag løs af sine trosser i Hirtshals Havn.
Tankskibet hev også de store betonpullerter nedstøbt i kajen op så let som småtræer i en blød skovbund.
Havnen indsatte alle tilgængelige slæbebåde og redningsbåde for at holde på det store tankskib, men det drev stille og rolig ind mod en anden kaj, hvor en forsyningspram kom i klemme og var i overhængende fare for at blive mast til våde optændingsbrænde.
Situationen var ved 16.30 tiden fortsat ikke under kontrol, men der blev arbejdet ihærdigt på at få styr på tankskibet.
Der var tilsyneladende ingen mennesker om bord på tankskibet, så det var ikke muligt at få startet det store tankskib, så det ved hjælp af egne motorer kunne holde sig på plads.
Der var ved 16.30 tiden ingen mennesker i fare ved episoden, der fandt sted i voldsomt stormvejr med vindstød af orkanstyrke.
Se det ske ved at klikke her