01.12.2025 | Af: Kanal Hjørring
Udvalgsformanden holdt fast i millionerne
Socialdemokraten Ivan Leth har kommunens bedste udvalg - Arbejdsmarkedsudvalget - sagde formanden ved åbning.
Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune, socialdemokraten Ivan Leth, har sin store del af æren for, at Klub HjerneVærket officielt blev åbnet torsdag klokken 13-15 på adressen Hirtshalsvej 17 i Hjørring.
Hjørring kommune fik tidligere på året 10 millioner kroner af Socialministeriet til på at hjælpe voksne med en erhvervet hjerneskade til en bedre hverdag og om muligt skaffe dem et arbejde.
Embedsmændene rådede politikerne til at sende pengene retur - fordi kommunens medfinansiering tilsyneladende blev større end forudsagt.
Men både pengene og projektet er for godt til at blive afvist, mente formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Ivan Leth.
Udvalget havde også løsningen på, hvordan man skaffede de 3.6 millioner kroner, som kommunen selv skulle bruge på projektet:
Det sker ved at betale de 600.000 kroner, projektet koster kommunen det første år. Derefter er håbet, at andre dele af kommunen og foreninger med tilknytning til hjernedeskadede vil tage ejerskab til projektet og bidrage til finansieringen. På den måde skulle det gerne lykkes at finde en varig løsning også ud over projektperioden, og det fastholdt Ivan Leth i sin åbningstale torsdag.
Projektet løber frem til 2014, hvorefter kommunen forpligter sig til at køre det hele for egne penge - dog med fine udsigter til at andre kommuner vil købe sig ind og benytte ekspertisen i Hjørring.
- Det er rigtigt , at jeg ikke synes at satsmidlerne skulle sendes tilbage. Når man vinder i lotteriet, skal man jo ikke returnere gevinsten, fastslår Ivan Leth.
- Det er min overbevisning at en forebyggende og arbejdsafklarende indsats for det første vil kunne gavne borgere med erhvervet hjerneskade. Borgerne har noget at stå op til , få større livsglæde og opbygge et netværk således at vejen tilbage bliver nemmere-
- For Hjørring kommune og samfundet er gevinsten, at vi kan få borgerne tilbage til arbejdsmarkedet enten på ordinære vilkår eller på en støttet ordning og dermed aktiv bidrage til at begrænse tilgangen til førtidspensionsområdet.
Så alt i alt en win win situation. Og god vind til Klub hjerneVærket.
godt gået Ivan Leth, nej selvfølgelig skal vi ikke sige nej til Staten,
når den nu vil give en sum penge, til de voksne mennesker, der har været ude for et uheld, selvfølgelig skal de hjælpes, på alle mulige måder, så de også kan komme videre i deres liv.
Det kunne måske også, have den påvirkning, hvis vi sagde nej tak, at vi så ikke i fremtiden, fik nogle nye tilbud fra Staten.